Dansk Psykolog Forenings Selskab for Addiktiv Psykologi

Afholdte arrangementer 2025


OBS: Slides

Du finder slides, artikler og andet materiale fra de enkelte arrangementer

i Menu'en: Slides

--------------------------

Indhold.

OBS: Dette annoncerede arrangement måtte desværre aflyses

De fire årstider - Vintersalon: Når gambling bliver med livet som indsats

De fire årstider


De fire årstider består af en række "saloner", café-arrangementer, der afholdes fire gange årligt med et særligt tema ved hver årstid.

 

Deltagerne bliver præsenteret for et kort oplæg, som lægger op til en fælles livlig diskussion med lidt at drikke og lidt at spise, alt sammen i en hyggelig og afslappet atmosfære..




Selskabet inviterer  til

Vinter-salon

Katrine Hesseldal Otten, psykolog, aut. og specialist i psykoterapi

Katrine er projektleder på ”Mere på Spil” i Center for Ludomani, der er støttet med 9,2 mio. kr. af fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Katrine har i 10 år arbejdet med udredning og behandling af mennesker, der lider af problemer med pengespil og deres pårørende. Læs mere om Mere på Spil.

Brian Sebens, psykolog og psykoterapeut

Brian er souschef og behandlingsleder i Center for Ludomani og har i 15 år arbejdet med forebyggelse- og behandling af ludomani. Brian er tidligere oplægsholder om gambling vs.  gaming på selskabets årskonference, og har aktuelt fokus på at udvikle centrets dataindsamling og på måling af effekten af behandlingsforløb og klienternes trivsel.

Når gambling bliver med livet som indsats

Få en på opleveren på Casino Copenhagen med gambling og samtale om ludomani, komorbiditet, behandling og fejlantagelser omkring pengespil.

Selskabet inviterer til en spændende aften på Casino Copenhagen, hvor du kan prøve at spille roulette og BlackJack, netværke med kollegaer og blive klogere på fejlantagelser omkring pengespil, samt et nyt behandlingstilbud til ludomane med komorbiditet.

Pris

Arrangementet er gratis.

NB: Hvis du ikke er medlem af Selskab for Addiktiv Psykologi, må du selv betale for det, du vælger at spise og drikke i pausen.

Klik evt. her for at melde dig ind.


Tilmelding

Tilmelding sker efter "først-til-mølle-princippet" senest 01/02/25. Max 12 deltagere.


Udfyld nedenstående og tryk <Tilmeld>

Dato:

Torsdag den 27. februar 2025 kl. 17:00 - 20:00


Mødested:

Casino Copenhagen,

Amager Boulevard 70,

2300 København S.

Vi mødes i lobbyen på hotellet ved indgangen til kasinoet.


Deltagere:

Arrangementet er for alle interesserede.


Oplægsholdere





0%
Nogle felter mangler eller er i det forkerte format. Ret venligst og prøv igen.



For spørgsmål om arrangementet ret venligst henvendelse til:


Susanne Huynh

Bestyrelsesmedlem i

Selskab for Addiktiv Psykologi

E-mail: susanne.hu@gmail.com


OBS: Dette annoncerede arrangement måtte desværre aflyses

Temadag om gruppeanalytisk psykoterapi

til behandling af afhængighed/misbrug


Når et misbrug kan være forårsaget af sociale problemer og ligeledes kan forstærkes af disse, kan det være udbytterigt at gøre gruppen og det sociale til det naturlige medium for den terapeutiske proces

Tid

14. november 2025 kl. 09:30 - 16:00

Du er velkommen til at møde 09:00 til kaffe og morgenbrød.

Der bliver frokost- og kaffepauser undervejs.

 

Sted

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

3100 København Ø


Pris

900 kr for medlemmer

1100 kr for ikke-medlemmer

Klik her, hvis du vil melde dig ind i selskabet


Tilmelding

Sker i Psykologfoeningens nye system - klik her.

Misbrug og afhængighed af rusmidler kan ud over fysiologiske og psykologiske konsekvenser have store konsekvenser for forbrugernes sociale liv (Pedersen, 2015).

I forhold til de sociale problemer ved et misbrug kan det ifølge Pedersen (2015) anskues dels lineært – at sociale konsekvenser er forårsaget af misbruget og dels cirkulært – at misbruget forstærker allerede eksisterende sociale problemer, som måske endda var medvirkende til, at misbruget startede.


Gruppeterapi er per definition en behandling af flere klienter på samme tid af en eller flere terapeuter. Gruppen er omdrejningspunktet, da behandlingen og bedringen af menneskernes problemer foregår heri.


Gruppeterapi kan struktureres og anvendes på et utal af måder.

Hos Psykologkonsult ApS benytter vi os af en tilgang, der betegnes gruppeanalyse eller gruppeanalytisk psykoterapi – en dynamisk form for gruppeterapi. Vi kan ikke forstå mennesker og menneskelige aktiviteter isoleret og løsrevet fra deres sociale netværk. Det er grundtanken i gruppeanalytisk psykoterapi: At forstå mennesker inden for det sociale netværk, som de så at sige er knudepunkter i.

Dette sociale menneskesyn betyder, at gruppeanalysen anser menneskers lidelser som forstyrrelser i den sociale proces. Derfor taler denne gruppeterapeutiske retning for at behandle og gøre gruppen til det naturlige medium for den terapeutiske proces.


Der er flere bevæggrunde for at anvende gruppeanalytisk psykoterapi til misbrugsbehandling.

Denne temadag vil tilstræbe at sammenkoble misbrug/afhængighed med gruppedynamisk psykoterapi.

Dagen vil være interaktiv med både oplæg om gruppedynamisk psykoterapi, casearbejde, fælles drøftelser og sparring. Vi vil ligeledes undersøge styrkerne og udfordringerne ved at benytte gruppedynamisk psykoterapi til misbrugsbehandling.

Underviser er Per Hulstrøm

leder af Psykologkonsult ApS, co-founder af Stress Detector ApS, specialist i Arbejds- og organisationspsykologi & specialist i supervision.

Uddannet Gruppeanalytisk psykoterapeut og underviser på Institut for Gruppeanalyse.

Per har siden 2007 forestået slow-open grupper i gruppeanalytisk psykoterapi i egen praksis.  


Eksempler på temaer:

  • Baggrunden for gruppeanalytisk psykoterapi – samklang til en socialmisbrugsforståelse
  • Gruppeanalysens begreber og terapeutens værktøjskasse (terapi i gruppen, ved gruppen og af gruppen – matrix som metode – holding, container & selveksponering – lyttende og afventende holdning – resonans – conductor – tolkninger (individuel, gruppe, terapeut, klient – grundantagelsesaspektet, mønstre og modstand – arbejdsgruppen – overføring/modoverføring – det vi ser, det vi hører, det vi mærker – kommunikationsprocessen på 4 niveauer – de frie associationer og oversættelse) 
  • Redskaber som: faste ydre rammer, lav struktureringsgrad, ingen dagsorden, de 4 gruppeanalytiske principper og en ikke-intervenerende leder
  • Forberedelse og opstart af en gruppe 
  • Hvordan kompleksiteten i et misbrug kan omfavnes på det gruppedynamiske plan 
  • Gruppeterapi – alene eller i samspil med co-terapeut 

Eksempler på læringsmål:

  • Opnå viden om gruppeterapi og en særlig teori og metode herfor
  • Opnå viden om co-terapi 
  • At kunne forholde sig til udfordrende situationer i gruppeanalytisk psykoterapi og intervenere heri i relation til afhængighed/misbrug 
  • At kunne anvende den opnåede viden til at lede samtalegrupper som gruppeterapeut

Litteraturliste:


Bøger:

Aagaard, S., Bechgaard, B., & Winther, G. (1994). Gruppeanalytisk psykoterapi. Hans Reitzel

Allouche, E., Kjær, H. & Thylstrup, B. (2022). Misbrug I psykologisk perspektiv, Dansk Psykologisk Forlag

Pedersen, M. U. (2015). Misbrug af rusmidler og sociale problemer. I: P. Bundesen, A. Bøggild Christensen & T. Rasmussen (Red.), Sociale problemer (s. 103-130). København, Danmark: Hans Reitzels Forlag

Steinar Lorentzen, Fokuseret Gruppeanalytisk psykoterapi, en integration af klinisk erfaring og forskning, 2022

Birger Larsen og Tina Holm Nyland, (red.), Kognitiv adfærdsterapeutisk gruppeterapi, 2015

Jan Nielsen og Per Sørensen (red.), Brug gruppen, psykodynamisk gruppeterapi, 2013

Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen (red.), Grupper, om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker, 2010

Irvin D. Yalom & Molyn Leszcz, The Theory and Practice of Group Psychotherapy, . (5th Ed.). New York: Basic Books. 2005

Sigmund Karterud, Gruppeanalyse og psykodynamisk gruppepsykoterapi, 2023

Moderne psykoterapi teorier og metoder, Francisco Alberdi, Bent Rosenbaum, Per Sørensen (red.), 2015

Nancy McWilliams, Psykoanalytisk diagnostik, 1994

Harold Behr & Liesel Hearst, Group- Analytic Psychoterhapy, 2005


Artikler:

Rosendahl, J. et al., Research on Group Psychotherapy outcomes, Psychiatry online, March 2021

Karterud, S: On structure and Leadership in mentalization-based Group therapy and Group analysis, Group Analysis nr. 2 june 2015

Poulsen, S: Gruppeanalytisk og interpersonel korttids-gruppeterapi, Matrix, nr. 1, 2000

Poulsen, S: Terapeutiske faktrer i korttidsgruppeterapi, Matrix, nr.4, 2000     



Konference

om klinisk psykologisk praksis på misbrugsområdet 2025

- og generalforsamling

Tid

25. nov. 2025 kl. 09:30. Arrangementet afsluttes med middag kl 18:00



Sted

Grand hotel

Jernbanegade 18,

5000 Odense



Pris

Konferencen er forbeholdt medlemmer af selskabet

Det er med fuld forplejning og er gratis.

Klik her, hvis du vil melde dig ind i selskabet.


Tilmelding

sker i DP's betalingssystem.



Generalforsamling

Selskabets årlige ordinære GF indgår som en del af programmet.

Hvis du kun ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal du ikke tilmelde dig konferencen, men i stedet sende en mail til selskabets formand, Eric Allouche

Programmet er under udarbejdelse. Der tages forbehold for ændringer

Se pjecen: Tilpasset rusmiddelbehandling til unge med autisme

Aktive deltagere

Konferencen er traditionelt baseret på erfaringsudveksling - på, at medlemmerne efter ønske og lyst deler deres erfaringer, faglige synspunkter, arbejdsmæssige problemer, teoretiske overvejelser o.l.


Også i år vil vi arbejde for, at der kommer til at herske den særlige ånd, som kendetegner selskabets konferencer.

Der tales og workshoppes i øjenhøjde, kollega-til-kollega.

Workshoplederne er blandt venner, de stiller op uden at få andet end gratis deltagelse for deres indsats, og der er ikke forventninger om, at de alle er rutinerede foredragsholdere eller erfarne undervisere.


Har du lyst til at deltage aktivt med et oplæg, eller har du forslag eller ideer, er du velkommen til at kontakte  selskabets formand, Eric Allouche